Forside Webshop Kundeservice Kontakt Blog

Hvad er en powerbank og hvad betyder mAh?

Hvordan virker en powerbank? Og hvor mange mAh skal en powerbank have? I denne artikel svarer vi på de helt grundlæggende ting omkring powerbanks. For hvad er en powerbank i det hele taget, og hvad betyder mah egentlig? Læs med og få svar!

Powerbanks er blevet en populær måde at oplade fx sin smartphone på, men for at vælge den rigtige powerbank er den en række spørgsmål, det kan være rart at få afklaret. Det er formålet med denne artikel!

Hvad er en powerbank?

Vi starter med det helt grundlæggende, og svarer på spørgsmålet; Hvad er en powerbank?

En powerbank er kort fortalt et genopladeligt batteri, der kan oplade din smartphone, mens du er på farten. Eller vent.

Er det virkelig kun smartphones, der kan oplades med en powerbank?

Nej. Faktisk kan en powerbank bruges til at oplade næsten alle enheder der oplades ved hjælp af USB og micro USB kabel. Det vil sige alt fra tablets, kameraer, bærbare højttalere til GPS’er, smartwatches og i nogle tilfælde endda laptops. Sidstnævnte kræver dog en kraftig type powerbank.

Med en powerbank er du altså rigtig godt dækket ind, når du er på farten og en af dine enheder pludselig godt kunne bruge lidt ekstra energi. Tro mig, det er ikke sjovt at stå i silende regn og ikke kunne praje en taxa eller ringe hjem og sige, man bliver forsinket - fordi ens smartphone har for vane at miste batteriet på de værste tidspunkter.

Så; for at opsummere på spørgsmålet hvad er en powerbank?

Det er et slags ekstra batteri til din smartphone - eller en af dine andre enheder - som du kan tage med i lommen og hive frem, hvis din enhed mangler batteri.

Tjek vores hvide transportable oplader Stone Powerbank - Læs mere om den bedste powerbank til iPhone, samsung og andre telefoner her!

Med en powerbank er du ikke afhængig af at skulle finde en stikkontakt, når du skal udenfor. Powerbanken kan du have liggende i tasken eller jakkelommen. Engang imellem skal du bare sørge for at lade selve powerbanken op. Det kan du læse mere om herunder.

Hvordan virker en powerbank?

Vi bliver ofte spurgt; Hvordan virker en powerbank?

Godt spørgsmål! I det følgende forsøger vi at komme nærmere ind på, hvordan en powerbank fungerer.

Som antydet ovenfor, skal du engang imellem oplade din powerbank, for at være sikker på, at den omvendt har nok batteri til at oplade din smartphone eller en af dine andre enheder. En analogi for hvordan en powerbank virker er at se nærmere på navnet powerbank.

Navnet powerbank kan - måske lidt kluntet - oversættes til en energibeholder. Når du oplader en powerbank putter du med andre ord energi ind i beholderen. Når du på et senere tidspunkt hiver powerbanken frem fra lommen, og tilslutter din enhed, så overfører du energien fra beholderen over til din enhed.

På overfladen fungerer en powerbank altså som beskrevet herover.

Du kan oplade powerbanken ved at tilslutte den til den adapter, som følger med når du køber powerbanken. Du kan også koble den til din computers USB-port.

Når du skal oplade din smartphone, tablet eller andet forbinder du derimod powerbanken og din enhed med din normale opladeadapter (undtaget stikkket). Det betyder, at du kan tage powerbanken med dig hvor som helst, mens den oplader din smartphone.

Powerbanken har typisk et eller to USB-stik i enden, hvor du tilslutter dit kabel, ligesom du plejer, når du skal starte opladningen. Det betyder, at mange powerbanks kan oplade flere enheder ad gangen.

Hvis vi ser lidt nærmere på, hvad en powerbank egentlig er og består af, så er batteritypen et godt sted at starte. Powerbanks bruger batteritypen Lithium Ion/Lithium Polymer. Hvis man skilte en powerbank ad og så på, hvad der var indeni ville man altså højst sandsynligt finde et batteri af typen Lithium Ion eller polymer.

Det skyldes, at denne batteritype kan opbevare langt flere Watt per kilo end almindelige batterier. I forlængelse af det tidligere eksempel kan de altså opbevare meget energi i en lille beholder - uden at selve powerbanken af den grund kommer til at veje flere kilo.

Og det er jo smart, når man skal have den med sig i lommen. Det synes vi i hvert fald!

Så, for at opsummere - hvordan virker en powerbank?

En powerbank er en slags energibeholder, og når du oplader powerbanken overfører du energi til beholderen. Du kan overføre energien fra beholderen (powerbanken) til fx din smartphone, når du har brug for det.

Powerbanken kan opbevare ret meget energi på ikke særlig meget plads. Den type batteri en powerbank bruger, gør den særligt praktisk, fordi du kan tage den med i lommen og oplade din enhed, uden du behøver at lede efter en stikkontakt. Smart, ikke?

Hvad betyder mAh?

Hvis du allerede har været på udkig efter en powerbank, er du måske stødt på de tre mærkelige bogstaver mAh. Men; hvad betyder mAh egentlig?

  • mAh står for mili-Ampere-hour (på dansk mili-Ampere-timer).
  • mAh angiver hvor lang tid både din powerbank og smartphone kan holde batteri
  • En powerbank med mange mAh har en stor energibeholder

I forlængelse af eksemplet med energibeholderen, så vil en powerbank med mange mAh (fx 10400 mAh) typisk kunne oplade en smartphone flere gange på samme batteri. Der går altså længere imellem, at du skal sætte selve powerbanken til opladning, efter du har brugt den til at oplade din enhed.

Testvinder: Tjek WireLessly's grå Stone Powerbank - bedst i test og den bedste powerbank til prisen

Fordi mAh siger noget om størrelsen på powerbankens batteri, vil en powerbank med fx 10.400 mAh typisk være lidt større end en powerbank med 5.000 mAh.

Men som antydet ovenfor, så fortæller mAh også noget om størrelsen på din smartphones batteri. Har du derfor en større smartphone med mange mAh, så kan den typisk holde batteri længere tid, og der længere tid imellem, du skal oplade den. Men en smartphone med en stor skærm bruger også flere mAh. Derfor afhænger batterilevetiden også af den måde, du bruger din smartphone på.

Så for at svare på spørgsmålet Hvad betyder mAh?

mAh står for mili-Ampere-hour og antallet af mAh angiver, hvor lang tid henholdsvis din powerbank og smartphone kan holde batteri. Køber du en powerbank med mange mAh vil du derfor typisk kunne oplade din enhed flere gange på samme batteriopladning. Men da der også er forskel på, hvor mange mAh de forskellige smartphones har, så er det en god idé at se på din enheds mAh for at finde ud af, hvor mange mAh din powerbank skal have. Så følg med herunder!

Hvor mange mAh skal en powerbank have?

Nu forsøger vi at besvare det vigtige spørgsmål; Hvor mange mAh skal en powerbank have?

Som antydet ovenfor er det et spørgsmål der afhænger af flere faktorer.

Er du fx tilfreds med, at din powerbank kan oplade din smartphone én gang før den selv skal oplades igen? Så behøver din powerbank ikke have så mange mAh. Skal den derimod kunne klare flere opladninger af din enhed på samme batteri, så skal du nok købe en powerbank med flere mAh.

Men spørgsmålet om hvor mange mAh en powerbank skal have afhænger også af din smartphones mAh. En iPhone 7 har 1.960 mAh, og vil derfor kunne oplades 4-6 gange med WireLessly’s Stone Powerbanks, som har fx 10.400 mAh.

Tjek vores blå Stone Powerbank - en transportabel oplader med 10.400 mAh og den bedste powerbank på markedet

På listen herunder kan du se, hvor mange mAh forskellige smartphone modeller fra Apple og Samsung har:

iPhone:

  • iPhone XS = 2.658 mAh
  • iPhone XS Max = 3.174 mAh
  • iPhone XR = 2.942 mAh
  • iPhone X = 2.716 mAh
  • iPhone 8 Plus = 2.675 mAh
  • iPhone 8 = 1.821 mAh
  • iPhone SE = 1.624 mAh
  • iPhone 7 Plus = 2.900 mAh
  • iPhone 7 = 1.960 mAh
  • iPhone 6s = 1.715 mAh
  • iPhone 6s Plus = 2.915 mAh
  • iPhone 6 = 1.810 mAh
  • iPhone 5S = 1.570 mAh
  • iPhone 5C = 1.507 mAh
  • iPhone 5 = 1.440 mAh


Samsung:

  • Samsung Galaxy S10+ = 4.100 mAh
  • Samsung Galaxy S10 = 3.400 mAh
  • Samsung Galaxy S9+ = 3.500 mAh
  • Samsung Galaxy S9 = 3.000 mAh
  • Samsung Galaxy S8+ = 3.500 mAh
  • Samsung Galaxy S8 = 3.000 mAh
  • Samsung Galaxy S7 Edge = 3.600 mAh
  • Samsung Galaxy S7 = 3.000 mAh
  • Samsung Galaxy S6 = 2.550 mAh
  • Samsung Galaxy Note 4 = 3.220 mAh
  • Samsung Galaxy S5 = 2.800 mAh
  • Samsung Galaxy S5 mini = 2.100 mAh
  • Samsung Galaxy S IV = 2.600 mAh
  • Samsung Galaxy S III = 2.100 mAh
  • Samsung Galaxy S II = 1.650 mAh

Så, hvad er svaret på spørgsmålet Hvor mange mAh skal en powerbank have?

Det afhænger altså dels af, hvor mange mAh din smartphone eller anden enhed har, og hvor mange gange du ønsker, at kunne oplade den med din powerbank.

Hvis du har en stor smartphone med 3500 mAh og din powerbank har 10400 mAh, kan du forestille dig, at smartphonen hiver 3500 mAh ud af energibeholderen (powerbanken), hver gang den oplades. Det vil sige, du i dette tilfælde kan oplade smartphonen tre gange før powerbanken skal oplades igen.

Forrige indlæg Næste indlæg